Akrylmaling

Værd at vide om akrylmaling

Det er ikke uden grund, at akrylmaling er blevet utroligt populært og en af de mest efterspurgte kunstnerfarver. Uanset om du maler på hobbyplan eller er professionel kunstner, vil du hurtigt opleve de mange fordele ved akrylmaling.

Ofte er det akrylfarvens hurtigtørrende egenskaber, vi sætter pris på - og hvor nemt det er, at rengøre pensler og redskaber med vand. Akrylfarven er en vandbaseret maling, der tørrer vandfast op, når vandet fordamper. Det giver os mulighed for at komme videre med maleriet uden at skulle vente på, at farven tørrer. Har vi derimod brug for lidt længere arbejdstid, kan vi f.eks. tilsætte retarder og dermed ændre akrylmalingens tørretid. Samtidig hæfter malingen på de fleste overflader, hvilket giver os uanede muligheder for brug af akrylmalingen.

Akrylmalingen er baseret på en akrylemulsion, der binder pigment og vand sammen. Binderen består af en polymer, der er en form for plastik. Det lyder ikke særlig flatterende, men binderen gør akrylmalingen meget holdbar og giver os mulighed for at eksperimentere med forskellige geler og additiver.

Der findes rigtig mange kreative måder, at udtrykke sig på, når vi arbejder med akrylfarver. Alle farver kan blandes indbyrdes uanset mærker og kvaliteter, hvilket giver dig flere økonomiske fordele. Du kan sagtens male med en studiefarve og en kunstnerfarve på samme maleri - og blande alle dine tuber af farver sammen.


 

Ateliér tip #1paint-1945856_1920

Rengør pensler, spartler og redskaber med vand inden farven tørrer op. Du kan med fordel skylle pensler i vand umiddelbart efter brug og lægge dem fladt på bordet. På den måde når farven ikke at tørre ind i penselhårene og penslerne, er lettere at rengøre.


 

Konsistens

Akrylfarver fås i forskellige typer med hver sin konsistens. Det giver dig større frihed til at variere udtryk og tekstur på dine malerier, og b.la. GOLDEN og Amsterdam producerer forskellige typer af farver med samme pigmenter. Det giver dig mulighed for at bruge præcis den samme farve, med hver sin specifikke egenskab.

De tyktflydende farver omtales ofte som Heavy Body og fås på tube eller i bøtter. Farven er fast i sin konsistens og kan påføres med pensel, spartel og forskellige redskaber. Fluid er en mere flydende akrylfarve, der er nem at påføre og velegnet til at male på større flader, eller hvis du ønsker at male mange, tynde lag. Du kan benytte pensler, tegneflasker eller en artliner til forskellige maleteknikker med fluid akrylmaling. Ønsker du en tyndere konsistens til påfyldning af linere, drypteknikker eller til brug med airbrush, kan du med fordel benytte en akrylfarve med en ink lignende konsistens. GOLDEN Highflow, Schmincke Aerocolor og Amsterdam acryl ink er alle akrybaseret ink.


 

Atelier tip #2paint-1945856_1920

Aerocolor fra Schmincke og High Flow fra GOLDEN er meget pigmentstærke akryli nks. Prøv at male med de tyndtflydende akrylfarver på en sugende bund af forskellige paste. Du vil opleve en helt fantastisk farveintensitet og variation i dine billeder.


 

Kvaliteter

Akrylfarve kan opdeles i kunstnerkvalitet, studiekvalitet og hobbymaling. Når du køber akrylmaling, vil du hurtigt opleve, at pris og kvalitet generelt følges ad. Kunstnerfarver er professionelle farver der indeholder flest pigmenter. Mange af de pigmenter, der indgår i kunstnerkvaliteter er også dyre at producere. Det er bl.a. cobolt blå og cadmium farver. Selvom du vil opleve, at det er samme pigmenter der indgår i både kunstnerfarver og studiefarver er der forskel på kvaliteten, renheden og mængden af pigmenter. En anden væsentlig forskel på studie og kunstnerfarver, er lysægtehed og glans samt tilsætning af fyldstoffer

Når du anvender studiefarver som eksempelvis Amsterdam Standard Acrylics og Maimeri Acrylics får du en rigtig god kvalitet til en fornuftig pris. Ønsker du at arbejde med nogle af verdens bedste farver i en høj kunstnerkvalitet, anbefaler vi GOLDEN Acrylics og Schmincke PrimAcryl. 


 

Atelier tip #3paint-1945856_1920

Du kan med fordel anvende studiekvaliteter i de første lag på dine malerier og benytte de dyrere kunstnerfarver i de sidste lag. Investér gerne i de mere transparente farver og nuancer, der er svære at blande selv, når du skal i gang med at udvide din farvepalette med flotte og farveintense kunstnerkvaliteter.