Malebunde


Du kan male på næsten alt

De fleste vælger at male på papir eller lærred, alt efter hvilket medie der anvendes. Det vigtigste at holde sig for øje, er vedhæftningen, da farven gerne skal blive ved med at hænge fast på malebunden. Så uanset om du vælger at male på papir, canvas, træ, sten, plast eller metal spiller både valg af farve/medie og malebundens overflade en stor rolle. Er din malebund ikke umiddelbart velegnet til dit valg af farve, kan du ændre på overfladen for at få en bedre vedhæftning.


Atelier tip #1paint-1945856_1920

Når du maler på lærred, er det vigtigt at grunde din canvas først. Vælg en god gesso og påfør malingen med en stor bred pensel eller en malerulle. Køber du et lærred, der er beskyttet med plast, er det en god idé at rengøre overfladen med en fugtig svamp for at opnå en bedre vedhæftning af malingen.


Gesso

Lærreder af en god kvalitet er grundet med gesso fra producentens side, men du kan selvfølgelig altid give lærredet et lag mere, inden du går i gang for at være på den sikre side. En gesso er en grunder, der er nem at påføre og sikrer dig en god vedhæftning af din farve. Du kan købe gesso i transparent, hvid eller sort og evt. blande den med lidt akrylfarve, hvis du ønsker at tone bunden. Gesso har en mat overflade og du kan benytte grunderen på både canvas og papir samt i nogle tilfælde, bruge den som en hvid akrylfarve.


Atelier tip #2 paint-1945856_1920

Viste du at syren fra træ trænger gennem din akrylmaling og ændrer din farve? Derfor er det vigtigt at grunde træ først med et medie, der danner en barriere. Du kan benytte GOLDEN GAC 100 som grunder - eller male på professionelle træplader/boards fra Ampersand, der har en patenteret beskyttelse mod misfarvning.


Lærred

Canvas fås i mange forskellige vævninger og kvaliteter med glatte eller strukturerede overflader. De er ofte produceret af hør, bomuld, polyester og blandingsgarner. Vælger du en bomuld/polyester blanding vil du få et stærkt lærred med en glattere struktur. Når du vælger dit lærred, bør du overveje om maleriet skal have et fint udtryk med mange detaljer - eller om du vil male med masser af struktur og tykkere lag af farve. Lærred fås enten på rulle, hvor du selv spænder dugen op på blindrammer eller som færdigopspændte lærreder. Det kræver lidt øvelse at få lærredet spændt helt glat op, så det lyder som et trommeskind, når du slår på det - men med lidt øvelse og de rigtige værktøjer, er det selvfølgelig lidt nemmere. Køber du opspændte lærreder, bør du vælge blindrammer af fyrretræ, der har været igennem en professionel tørreproces, så dit maleri ikke vrider sig og bliver skævt. 


Atelier tip #3paint-1945856_1920

Lærredet er fundamentet for hele maleriet og derfor er det vigtigt med en god, stabil malegrund. Undgå derfor at male på de billigste lærreder, men vælg et lærred, der kan tåle at blive brugt igen - og igen. I længden er det langt billigere og samtidig vil du ikke opleve, at maleriet bliver skævt og lærredet revner.  Det kan ske, at de gode lærreder slår sig lidt - især, hvis du har brugt meget vand og tyndtflydende farve. Det kan du rette ud igen ved at sprøjte vand på lærredets bagside og lægge det i spænd. Benyt også de medfølgende kiler, der bankes fast med en gummihammer.


Boards og maleplader

Du kan male på professionelle boards fra Ampersand, der har forskellige overflader og velegnet til både akryl, olie, akvarel og pastel. Ampersand Clay Board giver en super flot og stabil malebund, når du maler med ink og akryl. Du kan læse mere om de forskellige typer af boards her. Maleplader fås i forskellige kvaliteter og vælger du de helt billige, der er fremstillet af pap og lærred, vil du opleve at malepladerne bukker, når du benytter større mængder af flydende farve. Er du vild med fluid art, bør du vælge et mere stabilt underlag som eksempelvis Ampersand Artist panel. Maleplader derimod er rigtig gode til maleøvelser og hvis børnene skal have, et billigt lærred at male på.


Atelier tip #4paint-1945856_1920

Ampersand Aquaboard har en overflade, der minder om koldt presset akvarelpapir. Så i stedet for at skulle sætte dine akvareller bag glas og ramme, kan du male dine akvareller direkte på Ampersand Aquabord og få det flot præsenteret som et maleri på canvas. 


Papir og lærredsblokke

Du kan få stor glæde af at male på akrylpapir eller lærredsblokke, hvis du skal eksperimentere eller øve dig på udtryk, farver og teknikker. Det er nemt at opbevare og billigere i brug. Du vil ofte opleve, at du bliver mere fri i dit udtryk, da du på forhånd ved, at det ikke bliver et færdigt maleri, der skal hænges op på væggen. Indimellem sker det, at vi får skabt nogle flotte værker på papir eller det løse lærred - og så kan vi heldigvis benytte en passepartout ramme og sætte billedet i glas og ramme. Uanset om du maler med akvarel, akryl, oliemaling eller tegner med tush og pastel, finder du et stort udvalg af papir her i shoppen