Powertex

The art of creativity

Leder du efter den ultimative produktlinje til din kreativitet, er du havnet det rigtige sted. Der er næsten ingen grænser for hvordan, du kan bruge Powertex i dine mixed media projekter, billedkunst og til skulpturarbejde.

Det er ikke uden grund Powertex omtales som the art of creativity. Når først du er blevet fortrolig med Powertex produktlinjen, vil du hurtigt opdage, hvor meget glæde det giver at arbejde med de mange udtryksformer og unikke teksturer.

Første gang vi opdagede hvilke fantastiske, abstrakte kunstværker man kan skabe med Powertex, blev vi blæst helt omkuld. Det var især den helt specielle krakelering, der gjorde os vildt begejstret - og det var kun starten på eventyret. Med Powertex universalmedie og Powertex bister får du foræret en tekstur, der giver dig nogle vildt interessante muligheder for at arbejde intuitivt og skabe spændende 3D effekter. 


 

Atelier tip #1paint-1945856_1920

Se videoen der satte Powertex på landkortet. Ikke bare herhjemme i Danmark men overalt i verden. Den første video vi lagde op på Youtube, viser hvordan du skaber de helt unikke krakeleringer med kun 2 forskellige Powertexprodukter. Du får lige linket her


 

Powertex basic materialer

Det hele startede med skulpturarbejde og Brigitte Grade, der er kunstneren og producenten bag Powertexlinjen, udviklede en ny generation af skulpturlim. Tidligere var mediet kendt som en transparent lim af mærket Pavapol, der blev indfarvet ved hjælp at tørpigmenter og blev en ret populær kreativ hobby. Med  Brigitte bag roret, udviklede den anerkendte kunstner et universalmedie, der både kunne indfarves med pigmenter men ligeledes blev fremstillet i 9 basic farver. Sammen med Powertex 3D flex, Powertex Stoneart og Powertex Bister blev fundamentet skabt for et kreativt og voksende eventyr.


 

Atelier tip #2paint-1945856_1920

Du kan blande din helt egen paste med Powertex universalmedie og Powertex 3D flex. Jo mere 3D flex du tilsætter, desto tykkere bliver konsistensen og mixer du en cremet konsistens, kan du benytte pasten sammen med en stencil og skabe en relieflignende effekt.


 

Eventyret fortsætter

Siden er der kommet mange flere produkter til, der gør dig i stand til at skabe de mest unikke værker. Uanset om du er dedikeret til skulpturarbejde eller er vild med mixed media, kan du give fantasien frit løb med alle de muligheder, du får forærende med Powertex. Besøger du butikken i Slangerup, vil du opleve et stort galleri af billeder og skulpturer, der kan inspirere dig til at benytte Powertex i din kunstneriske hobby. Har du lyst til at lære mere eller få et kærligt skub til at komme i gang med at udforske de mange udtryksmuligheder, kan du følge fysiske kurser i atelieret eller deltage på online akademiet.


 

Atelier tip #3paint-1945856_1920

Er du på udkik efter en nem og hurtig måde til,  at overføre print på lærred? Så kan vi varmt anbefale Powerprint, der i løbet af 5 min. kan overføre laserprint til lærred. Mangler du flotte motiver, kan du med fordel se nærmere på de mange, unikke Powerprint der er fremstillet specielt til transferteknik. Se hvordan du overfører printet her og kig nærmere på de kunstneriske laserprint i shoppen.


 

Alt hvad hjertet kan begære

Vi er stolte af, at kunne tilbyde dig hele produktlinjen af Powertex. Som importør til Danmark og Sverige har vi det meste på lager og kan hjælpe og vejlede dig i brug af materialerne. René og Vivi Amelung er begge certificerede Powertex educators og varetager den officielle undervisning af kunstnere i DK og SE.

Du vil løbende kunne tilmelde dig fysiske kurser med billed- el. skulpturkunst, hvor vi arbejder med Powertex. Er du tilmeldt kunstskolen CreateArt Academy online, kan du følge forskellige kurser step-by-step for både begyndere og øvede.


Powertex mixed media art 

Her får du lige lidt inspiration til brug af Powertex. Billeder og skulpturer er skabt af Brigitte Grade, Vivi Amelung, Tina Lund og René Lurger-Amelung